Medarbejder til Dagcenter Nexø

Er du uddannet social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper, PAU eller pædagog?


Vil du være med til at skabe meningsfulde hverdage og fællesskaber for ældre borgere?

Dagcenter Nexø søger ny medarbejder.

Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. december 2026 eller efter aftale.

Du bliver en del af et samlet dagcenterteam, hvor vi samarbejder på tværs af Rønne og Nexø og har fokus på at skabe gode og meningsfulde hverdage for de borgere, der benytter vores dagcentre.


Om dagcentrene

Bornholms Regionskommune har to dagcentre – ét i Rønne og ét i Nexø.

Dagcentrene er en del af afdeling Sygeplejen og Rehabilitering i Center for Sundhed og omsorg og vi arbejder tæt sammen med blandt andet Sønderbo og de midlertidige pladser.

Stillingen vil primært være tilknyttet Dagcenter Nexø, men der kan forekomme enkelte arbejdsdage i Dagcenter Rønne og på de midlertidige pladser på Sønderbo.

Dagcenter Nexø modtager dagligt ca. 16-20 borgere fra eget hjem. Vi er en mindre medarbejdergruppe på 9 medarbejdere i Rønne og 5 kolleger i Nexø.

Borgerne er visiterede til dagcenter og kommer med forskellige behov, ressourcer og ønsker. Vi arbejder med at skabe meningsfulde fællesskaber, aktiviteter og deltagelsesmuligheder, som tager udgangspunkt i den enkelte borgers liv, interesser, ressourcer og aktuelle situation.

Det kan eksempelvis være stolegymnastik, spil, kreative aktiviteter, musik, reminiscens og andre aktiviteter, som understøtter fællesskab, livsglæde og deltagelse.

Vi oplever samtidig en stigende tilgang af borgere med demens eller kognitive udfordringer. Derfor er interesse og gerne erfaring inden for demensområdet en fordel.


Vi arbejder med den ældre i centrum

Ældreloven sætter en tydelig retning for ældreplejen med fokus på blandt andet selvbestemmelse, livskvalitet, nærvær og tillid til medarbejdernes faglighed.

Hos os handler det ikke kun om, hvilke aktiviteter vi tilbyder, men om hvad der giver mening for den enkelte borger, og hvordan vi skaber mulighed for deltagelse, fællesskab og mestring med afsæt i borgerens ønsker og ressourcer.

Vi har derfor fokus på at se hele mennesket og på at arbejde helhedsorienteret, rehabiliterende og forebyggende i tæt samarbejde med borgeren, pårørende, kolleger og relevante samarbejdspartnere.


Vi tilbyder

Vi forventer, at du

Hvis du kan se dig selv i en hverdag, hvor relationer, faglighed, fællesskab og meningsfulde aktiviteter går hånd i hånd, så glæder vi os til at høre fra dig.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelse.
Kørekort til kategori B - Almindelig bil er et krav.

Stillingen er på 37 timer pr. uge. 

 

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen. 

Ansøgningsfrist

25-10-2026

Samtaletidspunkt

Ansættelsesdato

01-12-2026

Kontaktperson

leder af Sygeplejen og Rehabilitering
Helle Irene Holm
56921285 / 29616748

Arbejdssted

Dagcenter Nexø
Paradisvej 68, 3730 Nexø

En arbejdsplads, der binder øen sammen

BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads. 

Vi hjælper dig på plads

Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.