Projektleder med interesse for strategisk udvikling

Har du interesse for planlægning og udvikling, og har du lyst til at arbejde tæt på de politiske processer, der sætter retning for Bornholms udvikling?

 

I Center for Miljø, Plan og Kultur i Bornholms Regionskommune søger vi en projektleder til tværgående opgaver med tilknytning til bl.a. planområdet.
 

En central del af stillingen bliver projektledelse i forbindelse med et § 17, stk. 4-udvalg. Her får du en vigtig rolle i at tilrettelægge og drive processen samt sikre koordinering, fremdrift og opfølgning i tæt samarbejde med relevante fagpersoner og ledelse.
 

Vi ser gerne, at du har kendskab til planområdet og interesse for strategisk udvikling. Det vigtigste er dog, at du har stærke projektlederkompetencer og kan skabe struktur og drive processer fremad.
 

Dine opgaver

Som projektleder får du ansvar for at skabe overblik og sammenhæng i de processer, du driver. Dine opgaver vil bl.a. være at:

 

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse og erfaring med projektledelse, procesledelse eller koordinering af komplekse opgaver.

Vi ser gerne, at du har kendskab til planområdet – eksempelvis gennem erfaring med lokalplaner, kommuneplanlægning eller andre opgaver inden for fysisk planlægning. Du behøver ikke nødvendigvis at være uddannet planlægger, men det er en fordel, at du har forståelse for de processer og hensyn, der knytter sig til området.
 

Du arbejder selvstændigt og struktureret, er god til at skabe relationer og kan drive en proces fremad med blik for både helheden og de forskellige perspektiver og interesser, der skal balanceres undervejs. Du kommunikerer klart både mundtligt og skriftligt.

Erfaring fra en politisk ledet organisation er en fordel, men ikke et krav.

 

Vi tilbyder

Du får en projektlederstilling tæt på både den faglige og politiske udvikling på Bornholm og mulighed for at spille en central rolle i tværgående processer på planområdet.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med de øvrige tværgående projektledere. Selvom I driver hver jeres projekter, får I mulighed for løbende at sparre og dele erfaringer om projektledelse.
 


 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Kørekort til kategori B - Almindelig bil er et krav.

Stillingen er på 37 timer pr. uge. 

 

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen. 

Ansøgningsfrist

01-11-2026

Samtaletidspunkt

Uge 46

Ansættelsesdato

04-01-2027

Kontaktperson

leder af Plan, Byg og Miljø
Linda Matzen
56922136 / 20297336

Arbejdssted

Plan, Byg og Miljø
Skovløkken 4, Tejn, 3770 Allinge

En arbejdsplads, der binder øen sammen

BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads. 

Vi hjælper dig på plads

Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.