
SOSU assistent søges til Team Paradisvej 11 på Plejecenter Lunden
Hviler du i din faglighed, og har du let til smil? Vil du være med til at skabe en aktiv og meningsfyldt hverdag for vores beboere? Så er det måske dig, vi leder efter!
Team Paradisvej 11 (P11) på Plejecenter Lunden søger en sundhedsfaglig uddannet kollega til en fast ansættelse i skiftende vagter og med arbejde hver anden weekend.
Om os
På Plejecenter Lunden arbejder vi ud fra visionen om ”at leve længst muligt i eget liv”. Det udmønter sig i et stærkt fokus på den enkeltes livskvalitet, værdighed og retten til en indholdsrig hverdag i hjemlige omgivelser.
P11 er en afdeling med 15 lejligheder i et hyggeligt leve/bo-miljø. Vi har en fællesstue med et tilhørende køkken, hvor maden laves fra bunden. Måltiderne nydes i fællesskab eller i beboerens egen lejlighed alt efter ønske. Tværfaglighed er en naturlig del af vores hverdag. Vi bruger og deler flittigt hinandens kompetencer for både at udvikle os selv og for at imødekomme den enkelte beboers individuelle behov.
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor:
- Du får en grundig introduktion til vores arbejdsgange.
- Faglighed vægtes højt i det daglige arbejde.
- Du får din egen personlige iPad til den borgernære dokumentation.
- Teamet er yderst fleksibelt, hjælpsomt og har let til grin.
- Der er gode muligheder for at udvikle kompetencer inden for dit eget fagområde.
- Du får rig mulighed for at arbejde tværprofessionelt.
Vi forventer, at du bidrager med:
- Uddannet Social- og Sundhedsassistent
- Fleksibilitet og stabilitet i din opgaveløsning.
- En nysgerrig og åben tilgang til hverdagens udfordringer.
- Blik for det enkelte menneske samt stor empati og omsorg.
- Kendskab til IT på brugerniveau.
Interesseret?
Har opslaget fanget din interesse, eller har du uddybende spørgsmål til stillingen? Du er meget velkommen til at kontakte teamleder Stephanie Bayne på telefon 21 32 96 72.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og til at se dig til en uddybende samtale.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelse.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen.
|
Ansøgningsfrist
03-10-2026
Samtaletidspunkt
løbende
Ansættelsesdato
01-11-2026
Kontaktperson
leder af Plejecenter Lunden 1
Stephanie Bayne
56924641 / 21329672
Arbejdssted
Plejecenter Lunden 1 - Paradisvej 11
,
|
|
En arbejdsplads, der binder øen sammen
BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.
BRK er en røgfri arbejdsplads.
|
|
Vi hjælper dig på plads
Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.
|