
Brænder du for at udvikle et stærkere Bornholm?
Bornholm skal være et samfund i udvikling. Samfundet, erhvervslivet, foreningslivet og Bornholms Regionskommune som organisation er ved at omstille sig til nye tider, hvor bl.a. potentialerne i den grønne omstilling og de store reformer på velfærdsområderne stiller krav til koordinering, udvikling og udsyn.
Der er et stort behov for at understøtte udviklingsprojekter i Bornholms Regionskommune og i det bornholmske samfund. Til det har vi brug for nye kræfter til en række spændende opgaver, fra arbejde med Energi-ø Bornholm til projekter med optimering af organisationen og ikke mindst til projekter, der understøtter målet om at gøre Bornholm til et bæredygtigt samfund.
Er du analytisk skarp, kreativ i opgaveløsningen, proaktiv og en dygtig projektleder, så skal du søge stillingen.
Til gengæld tilbyder vi spændende og meningsfulde opgaver i et fagligt stærkt miljø, hvor vi hver dag arbejder for vækst og velfærd på Bornholm.
Vi søger:
Vi søger en udviklingskonsulent, der kan være med til at drive tværgående opgaver internt i Bornholms Regionskommune, men også på tværs af aktører på Bornholm og i Danmark. Det vil vægte positivt, at du har kendskab til den kommunale verden, men du er også meget velkommen til at søge, hvis du har erfaring fra andre relevante arbejdssteder.
Vi søger en udviklingskonsulent med akademisk baggrund, fx cand.scient.pol., cand.scient.adm., cand.polit. eller lignende.
Opgaverne er mange og forskelligartede og derfor er dine evner til at holde mange bolde i luften, at gå analytisk og struktureret til arbejdet samt at være god til at opbygge relationer med samarbejdspartnere helt centrale. Vi ser gerne, at du har erfaring med projektledelse og analysearbejde, og forventer, at du tager ansvar og ejerskab for de opgaver og processer, du arbejder med.
Som person skal du have fingeren på pulsen i forhold til politiske trends og samfundstendenser, være god til at kommunikere i både skrift og tale. Du skal også have lyst til at arbejde i et miljø, hvor der ofte skal handles hurtigt, mens der også er fokus på det lange seje træk for at skabe et stærkere Bornholm.
Vi tilbyder:
Du vil indgå i Team Udvikling i Staben, hvor der er høj faglighed og stort engagement – vi brænder for at udvikle Bornholm. Teamet er en krumtap i det politiske system, hvor vi er med til at formulere oplæg til strategier, understøtte udviklingsprocesser på tværs af centre og teams i hele Bornholms Regionskommune, og vi er bindeled og sparringspart i forhold til erhvervslivet. Du vil samtidig få en stor berøringsflade med resten af de tværgående afdelinger i regionskommunen, særligt vores kolleger i HR, Juridisk Service, Politisk Service, Kommunikation samt Økonomi og Personale.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen.
|
Ansøgningsfrist
07-10-2026
Samtaletidspunkt
23-10-2026
Ansættelsesdato
01-12-2026
Kontaktperson
stabsleder - Udvikling
Jens Kristian Pihl
56921055 / 30182357
Arbejdssted
Staben
Ullasvej 23, 3700 Rønne
|
|
En arbejdsplads, der binder øen sammen
BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.
BRK er en røgfri arbejdsplads.
|
|
Vi hjælper dig på plads
Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.
|