
Økonomikonsulent med fokus på økonomistyring og udvikling
Vil du være med til at styrke den økonomiske styring på et af kommunens største velfærdsområder – samtidig med, at du får mulighed for at præge udviklingen af fremtidens økonomifunktion på Bornholm?
I Budget og Indkøb søger vi en økonomikonsulent, der har lyst til at arbejde tæt sammen med ledere og chefer fortrinsvis på ældre- og sundhedsområdet og være med til at skabe et solidt økonomisk beslutningsgrundlag for både ledelsen og de politiske udvalg.
Vi søger en kollega, som både trives med den daglige økonomistyring og har lyst til at være med til at udvikle den.
Din hverdag
Du bliver en del af økonomiteamet på ældre- og sundhedsområdet, hvor du sammen med to erfarne kollegaer understøtter chefer og ledere med budgetter, analyser og kvalificeret økonomisk sparring.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Udarbejde budgetgrundlag og budgetopfølgninger
- Udarbejde valide økonomiske prognoser
- Sparringspartner for ledere og chefer om økonomiske problemstillinger
- Udarbejde sager til politisk behandling
- Analysere økonomiske data og identificere udviklingstendenser
- Deltage i udviklingsprojekter på tværs af økonomifunktionen og i centret
Mere end den daglige drift
Vi ønsker, at økonomifunktionen skaber værdi – ikke kun ved at levere valide budgetter og analyser, men også ved at udvikle de måder, vi arbejder på.
Derfor kommer du også til at bidrage til udviklingsopgaver, hvor vi blandt andet arbejder med:
- Løbende at forbedre vores ledelsesrapportering
- Øget digitalisering og automatisering
- Udvikling af mere ensartede arbejdsgange og processer
- Udvikling af værktøjer, der gør økonomistyringen endnu mere værdiskabende
Der er gode muligheder for, at stillingen udvikler sig i takt med både dine kompetencer og de ambitioner, vi har for området.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant økonomisk uddannelse
- Har erfaring med budgetlægning, budgetopfølgning og økonomistyring
- Arbejder struktureret og har blik for detaljen uden at miste overblikket
- Kan omsætte tal til forståelige budskaber og skabe værdi gennem din rådgivning
- Trives med samarbejde og opbygger gode relationer
- Er nysgerrig på udvikling og har lyst til at forbedre arbejdsgange
Erfaring fra en politisk styret organisation eller en kommune er ikke et krav – vi hjælper dig godt i gang, også hvis du er nyuddannet.
Vi tilbyder
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med 20 engagerede kolleger – 15 økonomikonsulenter og 5 medarbejdere der arbejder med indkøb, udbud og compliance. Mange af dine kommende kolleger har arbejdet i kommunen gennem mange år og besidder en stor faglig viden. Vi er et team, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og har en uformel omgangstone.
Vi bygger på et stærkt fagligt fundament, men har samtidig en klar ambition om at udvikle vores økonomifunktion. Vi tror på, at en stærk økonomifunktion både skal sikre høj kvalitet i den daglige drift og være en aktiv medspiller i udviklingen af organisationen. Derfor arbejder vi målrettet med at styrke ledelsesrapporteringen, udnytte de digitale muligheder bedre og skabe mere ensartede arbejdsgange og processer.
Du får stor frihed i dit arbejde, bliver en tæt sparringspartner for ledelsen og får mulighed for at præge udviklingen af en økonomifunktion med klare ambitioner for fremtiden.
Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab, og vi giver plads til både sparring, nye idéer og faglig udvikling. Hos os får du både ansvar, indflydelse og mulighed for at sætte dit præg på udviklingen.
Hvorfor Bornholm?
Måske bor du allerede på Bornholm. Måske er du vokset op her og overvejer at flytte hjem. Eller måske drømmer du om en hverdag med kortere afstande, mere natur og bedre balance mellem arbejde og fritid.
På Bornholm får du et spændende og meningsfuldt arbejdsliv kombineret med klipper, skov, strand og hav – alt sammen lige uden for døren. Her er plads til både faglige ambitioner, familieliv og fritid, og du bliver en del af et lokalsamfund, hvor samarbejde og nærhed betyder noget.
Vi håber, du har lyst til at blive en del af det.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen.
|
Ansøgningsfrist
16-08-2026
Samtaletidspunkt
Ansættelsessamtaler vil foregår løbende
Ansættelsesdato
01-10-2026
Kontaktperson
leder af Budget og indkøb
Karina Stampe Qvistgaard
56922510 / 21696348
Arbejdssted
Budget og indkøb
Møllevænget 1, 3730 Nexø
|
|
En arbejdsplads, der binder øen sammen
BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.
BRK er en røgfri arbejdsplads.
|
|
Vi hjælper dig på plads
Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.
|