Sagsbehandler til bevaringsområdet i Byg

Bornholmske huse

Byg søger en kollega til at varetage sagsbehandlingen af ejendomme i Bornholms Regionskommune omfattet af bevarende lokalplaner. Det er en fast stilling med forventet opstart den 1. juni eller før.

 

Hos Byg træder du ind i en hverdag med varierende arbejdsopgaver i et team af gode kollegaer. Vi knokler sammen for at skabe gode resultater for bornholmerne. Så hvis du sætter pris på at tale med mennesker, og er god til at finde løsninger på komplekse problemstillinger, så har vi et job til dig.

 

Baggrund
Boligmassen på Bornholm er præget af store områder med bevaringsværdige ejendomme, og der har i over 50 år været regulerende bestemmelser for mange af de gamle byområder og fiskerlejer.

 

Som sagsbehandler vil du skulle håndtere en bred vifte af sager i samarbejde med virksomhedsejere, borgere og håndværkere, hvor du skal varetage den bornholmske kulturarv samtidig med at du, gennem vejledning, får mulighed for i hver enkelt sag at finde den bedste løsning i samarbejde med ansøger.

 

Dine opgaver
Stillingen indeholder først og fremmest opgaver indenfor håndhævelse af de bevarende lokalplaner (dispensationer til bygningsændringer, og nybyggeri, herunder også nedrivningstilladelser, lovliggørelsessager, mv.), men der kan også indgå opgaver på andre myndighedsområder i forhold til f.eks. byggeloven, lov om kondemnering m.v., afhængigt af dine kompetencer.

 

Som sagsbehandler skal du i konstruktiv dialog med mange borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Det er derfor vigtigt for os, at du møder mennesker med en naturlig og venlig autoritet.

 

Et godt kendskab til IT og digitalisering er en forudsætning, da vi modtager og behandler vores sagsmateriale digitalt.

 

Vi forventer, at du har den nødvendige baggrund og erfaring til at varetage stillingen, men har ikke på forhånd lagt os fast på din uddannelsesmæssige baggrund. Stillingen kan derfor søges af både HK’ere, akademikere, ingeniører, bygningskonstruktører og ansøgere med en håndværksfaglig baggrund.

 

Vi ønsker, at du

Vi tilbyder

Om os
Byg har til huse i Tejn på Skovløkken 4, 3770 Allinge. Opgaverne er mangfoldige, men omfatter primært administrativ myndighedsbehandling inden for byggeområdet (Planloven).

 

Til samtalen
Til samtalen vil du blive præsenteret for en mindre skriftlig opgave der relaterer sig til opgaven i bevaringsteamet.

 

Vil du vide mere?
Du kan få mere at vide om stillingen ved at henvende dig til leder af Byg, Christian Jørgensen, telefon 56922146 Mail: christian.ladefoged.joergensen@brk.dk.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelse.
Kørekort til kategori B - Almindelig bil er et krav.

Stillingen er på 37 timer pr. uge. 

 

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen. 

 

Ansøgningsfrist

05-08-2026

Samtaletidspunkt

Forventes i uge 35

Ansættelsesdato

01-10-2026

Kontaktperson

leder af Byg
Christian Ladefoged Toftemark Jørgensen
56922146 / 23474579

Arbejdssted

Byg
Skovløkken 4, Tejn, 3770 Allinge

 

En arbejdsplads, der binder øen sammen

BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads. 

Vi hjælper dig på plads

Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.