
Vil du arbejde med byggesager, der kan ses i virkeligheden — og være med til at skabe gode rammer for borgere, virksomheder og udviklingen på Bornholm?
Byg søger en engageret byggesagsbehandler til en fast stilling på 37 timer om ugen med forventet opstart 1. oktober eller efter aftale.
Hos os får du en varieret hverdag med mange forskellige typer byggesager og tæt dialog med borgere, rådgivere, virksomheder og kolleger på tværs af kommunen. Vi arbejder for en byggesagsbehandling, der er fagligt solid, tydelig og løsningsorienteret — uden at gå på kompromis med lovgivningen.
Du bliver en del af et team med gode kolleger, hvor vi hjælper hinanden, sparrer fagligt og arbejder sammen om at finde gode og holdbare løsninger.
Dine opgaver
Som byggesagsbehandler får du ansvar for egne sager og kommer blandt andet til at arbejde med:
- behandling af byggeansøgninger fra start til slut
- dialog med - og vejledning af borgere, rådgivere og virksomheder
- vurdering af projekter efter byggeloven, bygningsreglementet, lokalplaner og anden relevant lovgivning
- dispensationer, helhedsvurderinger og naboorienteringer
- lovliggørelsessager, tilsyn og besigtigelser
- digital sagsbehandling og registrering
- samarbejde med kolleger inden for blandt andet plan, miljø, vej, landzone og beredskab.
Opgaverne kan tilpasses dine kompetencer og erfaringer.
Vi ønsker, at:
Du har en relevant faglig baggrund. Det kan for eksempel være som bygningskonstruktør, ingeniør, arkitekt, tekniker, administrativ/juridisk medarbejder med erfaring fra myndighedsbehandling — eller du kan have en håndværksmæssig baggrund og lyst til at arbejde med byggeri, regler og sagsbehandling.
Vi lægger vægt på, at du:
- har interesse for byggeri, myndighedsarbejde, sagsbehandling og god service
- kan kommunikere klart og forståeligt både mundtligt og skriftligt
- arbejder struktureret og kan holde overblik over flere sager
- er løsningsorienteret og trives med dialog
- tager ansvar og følger dine opgaver til dørs
- kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre
- har interesse for digitale systemer
Erfaring med byggesagsbehandling er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, tage ansvar og bidrage positivt til opgaven.
Vi tilbyder:
En spændende stilling i en kommune, hvor du kommer tæt på både borgerne og de projekter, der former Bornholm.
Du får:
- en alsidig hverdag med faglige udfordringer
- ansvar for egne sager
- dygtige og hjælpsomme kolleger
- et uformelt arbejdsmiljø med plads til sparring og godt kollegaskab
- mulighed for faglig udvikling
- en arbejdsplads, hvor service, faglighed og ordentlig dialog er i centrum
- et kollegialt fællesskab, hvor der er plads til grin og humor i hverdagen.
Om os
Byg har til huse på Skovløkken 4 i Tejn. Vi arbejder primært med administrativ myndighedsbehandling inden for byggeområdet.
Vi er en del af Bornholms Regionskommune, hvor samarbejde på tværs af fagområder er en vigtig del af hverdagen.
Hos os er der kort vej fra spørgsmål til sparring — og fra idé til handling
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Christian Jørgensen på telefon 23474579 eller mail christian.ladefoged.joergensen@brk.dk
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelse.
Kørekort til kategori B - Almindelig bil er et krav.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen.
|
Ansøgningsfrist
05-08-2026
Samtaletidspunkt
forventes i uge 35
Ansættelsesdato
01-10-2026
Kontaktperson
leder af Byg
Christian Ladefoged Toftemark Jørgensen
56922146 / 23474579
Arbejdssted
Byg
Skovløkken 4, Tejn, 3770 Allinge
|
|
En arbejdsplads, der binder øen sammen
BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.
BRK er en røgfri arbejdsplads.
|
|
Vi hjælper dig på plads
Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.
|