
Vil du være med til at sikre den bedste support for brugerne af Jobnet, Jobnet for Arbejdsgivere og VITAS?
Bornholms Regionskommune har siden 2018 varetaget driften af Landssupporten for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Landssupporten på Bornholm, yder support på flere områder:
- Virksomhedssupporten yder support til virksomheder og professionelle brugere i brugen af JobAG og VITAS
- Jobnetsupporten assisterer borgere i brugen af Jobnet
- Landssupporten yder support for kommuner, a-kasser og andre aktører.
I dag er vi 22 medarbejdere tilknyttet Landssupporten. Flere af vores medarbejdere har en delt arbejdsfunktion mellem JobBornholm og Landssupporten. Den ledige stilling er til Landssupporten.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Telefonisk og skriftlig support til borgere og virksomheder i brugen af Jobnet, Jobnet for Arbejdsgivere og VITAS.
- Kvalitetssikring af jobannoncer på Jobnet, herunder daglig dialog med annoncører
- Fejlidentifikation, hvor du analyserer, vurderer og beskriver fejl med henblik på fejlmelding.
Din profil:
Vi søger en medarbejder, der:
- Har erfaring fra beskæftigelsesområdet
- Har en stærk it-forståelse og eventuelt erfaring som superbruger
- Hurtigt kan tilegne sig ny viden om lovgivning og it-applikationer
- Arbejder analytisk, metodisk og struktureret
- Er stærk i både skriftlig og mundtlig kommunikation, og forstår vigtigheden i at formidle klart og effektivt
- Er kvalitetsbevidst og har øje for detaljen
- Trives i en travl hverdag og kan håndtere perioder med høj arbejdsbelastning, både med rutineopgaver og ved akutte driftsproblemer
Vi lægger vægt på, at du har et stort engagement, er ansvarsbevidst og har evnen til at arbejde godt både i et team og selvstændigt. Det er vigtigt, at du har forståelse for rollen som en del af en servicefunktion, hvor vi dagligt hjælper mennesker. Du skal kunne forholde dig professionelt til brugerne af Jobnet og de øvrige systemer og se løsninger frem for problemer.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen.
|
Ansøgningsfrist
28-06-2026
Samtaletidspunkt
29
Ansættelsesdato
01-08-2026
Kontaktperson
leder af Rekrutteringsservice og Landsup
Jan Palle Rasmussen
56923847 / 30181889
Arbejdssted
Landssupporten
Landemærket 26, 3700 Rønne
|
|
En arbejdsplads, der binder øen sammen
BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.
BRK er en røgfri arbejdsplads.
|
|
Vi hjælper dig på plads
Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.
|