Ernæringsassistent hos DeViKa Nexø

Hos Team DeViKa Nexø, elsker vi god mad, godt håndværk og gode mennesker. Nu leder vi efter en kollega, der har lyst til at blive en del af vores lille køkkenfællesskab. Du behøver ikke være faglært – det vigtigste er, at du har lyst til at være med, tage fat og lære nyt i et miljø, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok.

Arbejdsugen løber fra mandag til torsdag, så hvis du drømmer om lange weekender og en hverdag med plads til både arbejde og fritid, er det her måske lige dig. Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, der ikke bare laver mad, men også arbejder aktivt for en mere bæredygtig fremtid. Vi omsætter verdensmålene til konkrete handlinger i hverdagen, og du får mulighed for at bidrage til noget, der rækker ud over køkkenets fire vægge.


Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Stillingen er på 37 timer pr. uge. 

 

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen. 

Ansøgningsfrist

28-05-2026

Samtaletidspunkt

Ansættelsesdato

01-07-2026

Kontaktperson

leder af DeViKa
Nina Frank Kragskov
56926535 / 30181791

Arbejdssted

DeViKa Nexø
Paradisvej 72, 3730 Nexø

En arbejdsplads, der binder øen sammen

BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads. 

Vi hjælper dig på plads

Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.