
Vi søger en engageret og fagligt velfunderet pædagog til vores børnehus.
Stillingen er målrettet en pædagog, og det er en forudsætning for ansættelse, at du har en pædagogisk uddannelse.
Om os
Vi er et børnehus med 132 børn fordelt på 3 vuggestuer og 4 børnehavestuer. På hver stue arbejder vi i mindre læringsgrupper, hvilket skaber trygge og overskuelige rammer for børnene.
Vores pædagogik tager afsæt i følgende grundsætning:
Det at være barn har værdi i sig selv, og vi skaber rammerne, der understøtter det gode børneliv for alle børn.
Det betyder, at:
- Børnene mødes af nærværende og anerkendende voksne
- Vi respekterer børns forskelligheder og arbejder inkluderende
- Vi værner om børnenes initiativ, fantasi og nysgerrighed
- Vi arbejder målrettet med udviklende læringsmiljøer
- Vi prioriterer et tæt og respektfuldt samarbejde med forældre
- Vi ser børn som kompetente og selvstændige
Om stillingen
Som pædagog hos os får du ansvar for:
- Planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske forløb
- At skabe udviklende læringsmiljøer med udgangspunkt i børnenes perspektiver
- At understøtte børns trivsel, udvikling og læring
- At bidrage til faglig refleksion og udvikling i personalegruppen
- Et tæt og professionelt forældresamarbejde
Faglig udvikling og samarbejde
Vi prioriterer faglig udvikling højt og arbejder løbende med at styrke vores pædagogiske praksis.
- Vi har et tæt samarbejde med Bent Madsen
- Vi afholder 2 årlige temadage i børnehuset med fokus på pædagogisk udvikling
- Der tilbydes supervision 2 gange årligt
Vi søger dig, der:
- Er uddannet pædagog (ansøgninger uden pædagogisk uddannelse vil ikke blive taget i betragtning)
- Har et tydeligt børnesyn og kan omsætte det i praksis
- Arbejder struktureret og samtidig kan være fleksibel i hverdagen
- Er relationskompetent og nærværende i samspillet med børnene
- Bidrager aktivt til det faglige fællesskab
- Vægter samarbejde med både kolleger og forældre
Vi tilbyder
- En arbejdsplads med tydelige værdier og fælles retning
- Et stærkt fagligt miljø med fokus på pædagogisk kvalitet
- Engagerede kolleger og et godt arbejdsmiljø
- Systematisk fokus på faglig udvikling og refleksion
- En hverdag med mening, ansvar og indflydelse
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen.
|
Ansøgningsfrist
15-05-2026
Samtaletidspunkt
19-05-2026
Ansættelsesdato
01-06-2026
Kontaktperson
faglig pædagogisk leder
Thomas Schroll Kristensen
56924408 / 20166615
Arbejdssted
Børnehuset Trilobitten
Grønningen 32, 3720 Aakirkeby
|
|
En arbejdsplads, der binder øen sammen
BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.
BRK er en røgfri arbejdsplads.
|
|
Vi hjælper dig på plads
Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.
|