
Løvstikken modtager børn og unge under 18 år, samt hjemmeboende voksne, med betydelige og varige funktionsnedsættelser.
Institutionen består af en døgnafdeling for børn og unge op til 23 år, samt en aflastningsafdeling for børn, unge og hjemmeboende voksne. Vi har åbent 365 dage om året.
Da vores køkkenansvarlige efter mange år på Løvstikken, har valgt at søge nye udfordringer, kan du nu blive en del af et hold engagerede, samarbejdende og fagligt dygtige kolleger, på en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø.
Du vil få en central rolle i huset, da du står for den daglige kost ud fra brugernes differentierede behov.
Vi lægger lægt på at du er uddannet ernæringsassistent eller har anden relevant uddannelse eller erfaring og elsker at lave mad.
Ydermere kræves det, at du:
- Kan arbejde selvstændigt, dog i samarbejde med pædagogerne om brugernes behov, herunder specialkost.
- Har fokus på hjemmelavet kost, samt udnyttelse af ressourcerne ud fra den økonomiske ramme vi har.
- Kan anvende IT på brugerniveau, til bestilling af indkøb, samt fx indrapportering af egenkontrol.
- Ansvarlig for daglig rengøring af køkkenet.
- Ansvarlig for div. Indkøb.
- Opfylde Regionskommunens krav om minimum 60% økologi, der indrapporteres fast økologi regnskab.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.
Kørekort til kategori B - Almindelig bil er et krav.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen.
|
Ansøgningsfrist
19-04-2026
Samtaletidspunkt
uge 17
Ansættelsesdato
01-05-2026 ellers hurtigst muligt derefter.
Kontaktperson
leder af Løvstikken
Karina Jensen
56926478 / 24847515
Arbejdssted
Løvstikken
Pihls Allé 10, 3782 Klemensker
|
|
En arbejdsplads, der binder øen sammen
BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.
BRK er en røgfri arbejdsplads.
|
|
Vi hjælper dig på plads
Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.
|