
Hjemmeplejen Team Nexø Nord søger 3 engagerede social- og sundhedsassistenter og -hjælpere til dag og aftenvagter.
Vi er et team, der besøger borgere ude på landet
Og vores daglige ture går helt ude til vandet
Vi søger en ny So.su. Assistent til vores team
Måske det kan lokke med et lille rim
Vi søger dig med interesse for velfærdsteknologi
Og som brænder for rehabiliterings-strategi
Digi-rehab som en vigtig metode
Måske du kan bidrage til at knække den kode
Vi er her for at løse en kerneopgave
Den for øje er vigtig at have
Med fokus på samarbejde og faglighed
For rehabilitering er en nødvendighed
Vi ved at træning med de ældre det fungerer
Derfor går vi All Inn for at gøre det lidt mere
Suppleret af innovation og nytænkning så klart
Har det din interesse, så kontakt os snart
Hos os møder du en hverdag med mening
Vi søger dig, der:
- ønsker en afvekslende hverdag, hvor ingen dage er ens
- har lyst til at arbejde rehabiliterende og understøtte borgernes egne ressourcer
- bidrager aktivt med faglige refleksioner i både mono- og tværfaglige fora
- tager ansvar og arbejder selvstændigt med uddelegerede opgaver
- bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø
Vi forventer, at du:
- er uddannet social- og sundhedsassistent eller -hjælper
- yder personlig pleje og praktisk hjælp med værdighed og faglig kvalitet
- har godt overblik og stærke samarbejdsevner
- har lyst til at arbejde tværfagligt sammen med sygeplejersker og terapeuter
- er åben for forandringer og nye måder at tilrettelægge hjælpen på
Vi tilbyder:
- 37 timer pr. 1.5.2026 eller hurtigst muligt i enten dagvagt, aftenvagt eller en blanding?
- arbejde hver anden weekend samt på helligdage
- en travl, men meningsfuld hverdag
- en grundig og tryg introduktion og oplæring
- et stærkt tværfagligt samarbejde med SSA’er, SSH’er, sygeplejerske og terapeuter
Vi stiller bil til rådighed, og derfor er kørekort et krav.
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os. Ring til leder Gitte Krog på 5692 7121 eller kollega Synnøve på 5692 9119
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelse.
Kørekort til kategori B - Almindelig bil er et krav.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen.
|
Ansøgningsfrist
19-03-2026
Samtaletidspunkt
uge 13
Ansættelsesdato
01-05-2026
Kontaktperson
leder af Hjemmeplejen Nexø Nord
Gitte Krog
56927121 / 21744512
Arbejdssted
Hjemmeplejen Nexø Nord
Møllevænget 1, 3730 Nexø
|
|
En arbejdsplads, der binder øen sammen
BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.
BRK er en røgfri arbejdsplads.
|
|
Vi hjælper dig på plads
Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.
|