
Er du vores nye GDPR-jurist?
I Bornholms Regionskommune søger vi en kollega til stillingen som GDPR-jurist i afdelingen Digitalisering, It og AI.
Du bliver tilknyttet Digitaliseringsteamet og får et tæt samarbejde med teamets informationssikkerhedskoordinator.
Dine opgaver:
- Vejlede og rådgive om GDPR inkl. udarbejdelse af databehandleraftaler, risikovurderinger, konsekvensanalyser, indkøb og it-kontrakter.
- Medvirke til at sætte kommunens rammer for cyber-/informationssikkerhed og databeskyttelse.
- Rådgive om krydsfeltet til anden lovgivning – fx forvaltningsloven, offentlighedsloven, serviceloven, sundhedsloven og folkeskoleloven mv.
- Indrapportere sikkerhedshændelser til Datatilsynet.
- Udfærdige retningslinjer, politikker, procedurer og skabeloner.
- Præsentere GDPR problematikker for forskellige udvalg, politikere, ansatte mv.
Om dig:
- Du har erfaring med GDPR og datasikkerhed.
- Du har en videregående uddannelse som eks. cand.jur.
- Du har arbejdet som fx jurist, konsulent eller DPO i en anden stilling i eller med offentlig myndighed.
- Vi ser gerne at du tidligere har arbejdet med it-systemerne Wired Relations og Acadre.
- Du ser muligheder og tilgår løsninger på struktureret og metodisk vis.
- Dine mundtlige og skriftlige kommunikationsevner skal være gode.
- Du skal have evnen til at kommunikere, såvel skriftligt som mundtligt på dansk og engelsk.
- Du har gode samarbejdsevner, da du dagligt vil kommunikere med kollegaer fra mange forskellige fagområder.
- Du er en god kollega, der bidrager positivt til afdelingens fællesskab og arbejdsmiljø.
- Du er klar på at indgå i vores vagtordning
Vi tilbyder:
- En aktiv hverdag og erfarne kollegaer.
- Et arbejde med spændende udfordringer.
- Et godt miljø med en frisk omgangstone.
- Et tæt samarbejde med gode kollegaer i teamstruktur.
- En organisation præget af stor selvstændighed og gode muligheder for at udvikle både dine og organisationens kompetencer.
Du vil blive en del af Digitaliseringsteamet som holder til på Vibegård i Rønne. Teamet indgår i Digitalisering, It og AI som organisatorisk hører til i Center for Job, Uddannelse, Unge og Digitalisering.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Kørekort til kategori B - Almindelig bil er et krav.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen.
Ansøgningsfrist
14-09-2025
Samtaletidspunkt
i uge 40/41
Ansættelsesdato
01-12-2025
Kontaktperson
leder af Digitalisering, It og AI
Claus Bech Munk
56921010 / 30181964
Arbejdssted
Digitalisering
Vibegårdsvej 2, 3700 Rønne
|
En arbejdsplads, der binder øen sammen
BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.
BRK er en røgfri arbejdsplads.
|
Vi hjælper dig på plads
Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.
|