Bliv en del af PPR Bornholm i virkeligheden!

 

PPR Bornholm søger 1 psykolog og 1 tale‑hørekonsulent til tiltrædelse medio august. Drømmer du om at arbejde tæt på børn og unge – og om at opleve Bornholm helt tæt på? Så flyt til solskinsøen og bliv en del af PPR Bornholm i virkeligheden!

Om os

PPR Bornholm er i dag et stærkt tværfagligt fællesskab bestående af 10 psykologer og 5 talehørekonsulenter.

Vi er en lille PPR-afdeling under Center for Børn og Læring. I vores PPR arbejder vi både konsultativt, undersøgende og vurderende i vores samarbejde med skoler og dagtilbud. Vi kommer i kommunens 12 skoler, 2 specialskoler samt 30 dagtilbud og dagplejen.  I det daglige arbejder vi tæt sammen om den fælles opgave med at understøtte og fremme børn og unges trivsel, udvikling, læring og deltagelsesmuligheder.

Vi har fokus på at understøtte fagpersonalet omkring børnene i at tilpasse læringsmiljøet efter børnenes behov, for at sikre trivsel og udvikling. Samtidig arbejder vi tæt sammen med forældrene, for at støtte dem i at skabe udviklende rammer i hjemmet.  
Det gør vi med afsæt i tværfaglighed, høj monofaglighed, gode samarbejdsvaner, kreative løsninger samt blik og omsorg for den situation og kompleksitet, som både børn/unge, familier og kollegaer står i. Med dette afsæt har vi mulighed for at tænke, kommunikere og samarbejde på mange måder afhængigt af, hvad opgaven kalder på.

Vi vægter det kollegiale fællesskab højt, og hos os vil du have mulighed for at deltage i både faglige og sociale arrangementer. Hvis du er tilflytter uden netværk på øen, så står vi klar til at hjælpe dig med at falde til og danne netværk og kendskab til lokalmiljøet.

Er du nyuddannet eller ny i PPR‑feltet, tildeler vi dig en erfaren mentor, som sikrer en grundig introduktion og løbende supervision. Som psykolog kan du opnå den relevante autorisationssupervision hos os.

Dine opgaver som psykolog

  1. Pædagogisk‑psykologisk rådgivning og vejledning til skoler
  2. Udarbejdelse af pædagogisk‑psykologiske vurderinger af børn og unge
  3. Kompetenceudvikling af pædagogisk personale med fokus på inkluderende læringsmiljøer
  4. Deltagelse i tværfaglige forløb på småbørns‑ og skoleområdet
  5. Mulighed for at yde lettere behandling i STIME‑regi (hvis ønsket på sigt)

 Vi forventer, at du

  1. Er cand.psych. eller cand.pæd.psych.
  2. Trives i et tværfagligt, foranderligt miljø og møder kolleger, børn og forældre åbent og engageret
  3. Er nysgerrig, relationsstærk og kan omsætte teori til praksis i hverdagen

 Dine opgaver som tale‑hørekonsulent

  1. Undersøge og udrede børn med sproglige, tale‑ og hørevanskeligheder
  2. Rådgive, vejlede og kompetenceudvikle pædagogisk personale
  3. Udarbejde handle‑ og indsatsplaner i samarbejde med øvrige faggrupper
  4. Bidrage til udvikling af inkluderende sprogmiljøer på institutions‑ og klasseniveau
  5. Indgå i tværfaglige småbørnsteams og deltage i netværk med kolleger

 Vi forventer, at du

  1. Er uddannet audiologopæd eller har diplomuddannelse i logopædi
  2. Har lyst til at arbejde helhedsorienteret og tværfagligt
  3. Er nysgerrig, relationsstærk og kan omsætte teori til praksis i hverdagen

Vi tilbyder

  1. Et varmt, humoristisk og fagligt ambitiøst arbejdsmiljø
  2. Tæt kollegial sparring og fast supervision
  3. Fleksible arbejdsformer med høj grad af selvstændighed
  4. Mulighed for efter‑ og videreuddannelse

Yderligere oplysninger

Hvis du har nogle spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte os på Thomas.Mogensen@brk.dk eller mobil 30182007 

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.
Kørekort til kategori B - Almindelig bil er et krav.

 

Stillingen er på 37 timer pr. uge. 

 

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen. Angiv tydeligt, om du søger psykolog‑ eller tale‑hørekonsulentstillingen.

Ansøgningsfrist

02-06-2025

Samtaletidspunkt

uge 26

Ansættelsesdato

15-08-2025

Kontaktperson

leder af PPR og Sundhed

Thomas Mogensen
56924233 /3 0182007 

Arbejdssted

PPR og Sundhed 

Ullasvej 23, 3700 Rønne

En arbejdsplads, der binder øen sammen

BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads. 

Vi hjælper dig på plads

Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.