Østermarie børnehus, Mariehønen søger en pædagogmedhjælper til en spændende stilling.
Stillingen vil være med timer både i børnehaven og i vuggestuen. Timerne vil i starten primært være i børnehaven.
Østermarie børnehus har en børnehave med 23 børn, fordelt i tre børnehavegrupper og en vuggestue med 14 børn, som dagligt bliver delt op i mindre grupper efter udviklingstrin.
Østermarie børnehus, er i gang med en udvikling hvor vi arbejder med Nest, som en fælles pædagogisk tilgang. Vi er i den spæde opstart, og du vil derfor kunne være med til at skabe udviklingen i børnehuset. Det er vigtigt du kan se dig selv arbejde ud fra værdierne:
- Børn er mere ens end forskellige
- Børn gør det bedste, de kan; lykkes de ikke, er det de voksne, der skal gøre noget andet
- De professionelle bliver aldrig færdige med at øve sig
- Alle børn har krav på kvalificeret pædagogik
Vi udvikler os sammen, ved at være nysgerrige på vores egen og hinandens praksis. Vi fejler ikke, men udvikler os sammen og tør derfor sætte vores egen praksis i fokus.
Østermarie børnehus, har det grønne flag. Det har vi, da vi har fokus på grøn dannelse og bruger naturen, som en naturlig del af vores arbejde. Vi har blandt andet et drivhus, en køkkenhave og en skovhytte ude i skoven. Du behøver ikke have grønne fingre, men det er et plus at du ønsker at bruge naturen i dit arbejde.
Vi søger en pædagogmedhjælper som:
- Er nærværende og kan skabe tryghed
- Har engagement og overblik, samt er initiativrig
- Som bruger legen og har en legende tilgang, som centrum for børns udvikling
- Er god til at planlægge, udføre og evaluere forskellige pædagogiske aktiviteter
- Byder ind og er med til at udvikle læringsmiljøet, samt tør tage ansvar
- Er fleksibel og omstillingsparat
- Vægter forældresamarbejdet højt
- Kan og tør være nysgerrig og reflekterende på egen såvel som kollegaers praksis og som tør at give og modtage feedback konstruktivt
- Kan bruge it på brugerniveau
- Har humor
- Har lyst til at lære og udvikle sig sammen med sine kollegaer
- Ser forskellighed som en styrke
Vi kan tilbyde:
- Et spændende hus med det gode børneliv i fokus
- Dejlige børn og deres forældre
- Nærværende kollegaer
- Kollegaer, der har det godt sammen og hvor humor og gode grin er vigtigt
- Kollegaer, der kontinuerligt arbejder med, at skabe de bedste rammer for høj kvalitet, for at kunne tilbyde det bedste pædagogiske læringsmiljø til børnene hele dagen
- Et aktivt forældreråd
- Et børnehus der arbejder med Dagtilbudsloven, neuroaffektiv udvikling og Nest, som fundament.
- Et børnehus som har fokus på det første 1000 dage
Vi glæder os til at høre fra dig.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen.
Ansøgningsfrist
23-01-2025
Samtaletidspunkt
27-01-2025
Ansættelsesdato
01-03-2025
Kontaktperson
faglig pædagogisk leder
Mie Kofoed Byder
56926511 / 29346506
Arbejdssted
Østermarie børnehus Mariehønen
Vibevænget 6, 3751 Østermarie
|
En arbejdsplads, der binder øen sammen
BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.
BRK er en røgfri arbejdsplads.
|
Vi hjælper dig på plads
Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.
|