Socialrådgiver / socialformidler til Myndighed

Vil du være med til at skabe et nyt myndighedsområde i Center for Familie- og Voksenindsatser? Hvor vi gerne vil bringes tættere på borgeren og sikre den gode borgerinddragelse? Så skal du læse videre.

 

Vi søger flere engagerede myndighedsrådgivere til vores myndighedsområde.

 

Bornholms Regionskommune har netop fremtidssikret organisationen ved en organisationsforandring, med henblik på at det skal være lettere at være borger og at der skal skabes større sammenhæng i sagsbehandlingen indenfor rammerne af en organisation, som skal være mere smidig, effektiv og driftssikker.

 

Vi er derfor et nyt center, hvor vi har myndighedsopgaver indenfor både børne- og familieområdet samt et specialiseret unge- og voksenområde. Aktuelt er der mulighed for ansættelse i begge vores teams. Der er tale om flere faste stillinger.

 

Det drejer sig om:

Hvem er vi?

Vi mener det, når vi siger, at ”vi vil borgeren”. Derfor er vores myndighedsrolle også under rivende udvikling, hvor vi skal sikre at vi er tilgængelige for vores borgere. Dette kræves nemlig for at sikre den gode borgerinddragelse.

Ligeledes er det en forudsætning for at kunne sikre mere styrede, målrettede og ofte skræddersyede sociale indsatser.  

 

Vi er en afdeling med gode udviklingsmuligheder, fleksibel arbejdstid og gode kolleger. Vi er en afdeling der vægter ledelsesmæssig og kollegial støtte til opgaveløsningen, når ting bliver svære. Vi prioriterer også at alle medarbejdere får løbende supervision.

Vi vægter at vores gode trivsel også hænger sammen med vores evner og muligheder for at løfte vores faglige kerneopgaver.

Vi har stort fokus på at holde sagsmængden inden for socialrådgiverforeningens vejledende sagstal for området, og vi prioriterer, at vores medarbejdere er glade for at gå på arbejde.

Du møder en organisation med højt til loftet, en stor grad af medindflydelse på opgaveløsningen og fleksibilitet i hverdagen. Du vil kunne præge dit eget job og indhold, og samtidig er vi en afdeling hvor vi står sammen, også når opgaverne bliver svære.

Organisatorisk set er vi ca. 60 fagligt ambitiøse medarbejdere på det samlede myndighedsområde. Hvert myndighedsteam har en teamleder. Det samlede område har en afdelingsleder.

 

Opgaver i Børne- og Familieindsatser:

Opgaver i Unge- og Voksenindsatser:

Hvem er du?

Så - er du nysgerrig på børn, familier, unge eller voksne - og på hvilken indsats der virker i forhold til den enkelte? Kan du lide at arbejde med fagligt udfordrende problemstillinger, som kræver høj grad af inddragelse af borgeren? Vil du være med til at sikre rette indsats i rette tid til borgere i sårbare og udsatte positioner? Synes du det er spændende, når rette faglige indsats til rette tid også skal balancere økonomisk? -  Så er du vores kommende kollega!

 

Vi har forventninger til, at du:

Ved ansættelse vil der være planlagt introduktionsprogram til vores arbejdsområder. Ligeledes vil der være mentorordning de første 6 måneder til at varetage sidemandsoplæring og daglig sparring. Derudover er vi kendt for at være en afdeling, hvor der altid er vilje til at hjælpe hinanden.

 

Stillingerne

Stillingerne er med ansættelse pr. 1. august. Tiltrædelse tidligere eller senere vil kunne aftales. Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Det kan aftales at ansættelsen bliver på deltid med mulighed for ned til 32 timer om ugen. Der er flekstid. Der er mulighed for brug af hjemmearbejdsdage. Derudover forefindes der forskellige muligheder for tilrettelæggelsen af arbejdstiden så en mere fleksibel arbejdsuge kan imødekommes.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.

Der vil blive indhentet børneattest og straffeattest ved ansættelse.
Kørekort til personbil er et krav.

Stillingen er på 37 timer pr. uge. 

 

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen. 

Ansøgningsfrist

26-07-2024

Samtaletidspunkt

Ansættelsesdato

01-08-2024

Kontaktperson

leder af Myndighed
Karina Holmberg
56927815 / 30182155
eller

socialrådgiver

Sine Rud

56927811  / 21229501

Arbejdssted

Myndighed
Ullasvej 17, 3700 Rønne

En arbejdsplads, der binder øen sammen

BRK er en unik kommunal arbejdsplads, fordi øen er en selvstændig region. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som er ansvarsområder danske kommuner normalt ikke varetager. På brk.dk kan du læse mere om kommunen, der med 3.600 ansatte er øens suverænt største arbejdsplads.

BRK er en røgfri arbejdsplads. 

Vi hjælper dig på plads

Det er en stor beslutning at flytte til ’solskinsøen’ – derfor står du heller ikke alene med den. Vi har nemlig en tilflytterkonsulent, der hjælper med bolig, job til din ægtefælle og skole- eller fritidstilbud til familiens mindste. Læs mere her.